Om mig

Jeg er 41 år og gift med Smadar. Sammen har vi to tvillingepiger på 12 år – Shiri Amalie og Elinor Rosa. Vi bor på Frederiksværksgade i Hillerød. Det meste af min fritid bruger jeg sammen med min familie, men sammen med en god ven har jeg lavet et lille mikrobryggeri. Vi brygger forskellige typer ale og vi er efterhånden blevet rigtig gode til det. Vi startede vores lille bryggeri 2009 og siden har vi brygget mange forskellige øl, der alle har været forskellige ale. Vores bryggeri startede vi i en fælles interesse for god mad og god øl – og for en fascination og respekt for at omdanne gode og sunde råvarer til velsmagende øl.
Du kan læse lidt om vores mikro-bryggeri på www.nordsjaellandsbryghus.dk

Jeg er uddannet i kandidat statskundskab (cand.scient.pol.) ved Københavns Universitet, men har læst det meste af min kandidatgrad i USA på University of Illinois at Chicago. Jeg arbejder for Forsvaret, nærmere bestemt Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste, hvor jeg er chefkonsulent og chef for den enhed, der har ansvaret for vedligehold og udvikling af Business Intelligence systemer. Jeg har tidligere arbejdet for Lundbeck, hvor jeg arbejdede både som applikationsspecialist og siden som afdelingsleder inden for koncernens IT-funktion. Jeg har også tidligere arbejdet for Accenture, som forretnings- og systemkonsulent. Min baggrund er således bred og jeg har arbejdet i både private og offentlige virksomheder.

Vil du vide mere
Hvis du vil vide mere om Venstres politik i Hillerød, hvis du vil følge mit politiske arbejde, eller hvis du vil kontakte mig med en kommentar eller et spørgsmål er du meget velkommen til det. Du skal blot gå til min hjemmeside og skrive en besked til mig der, så svarer jeg så snart jeg har mulighed for det.

Oversigt over politiske tillidshverv

Folketingskandidat i Nordsjælland
Politisk leder af Venstre i Hillerød byråd
Viceborgmester
Medlem af Økonomiudvalget
Medlem af bestyrelsen for Hillerød Forsyning A/S
Medlem af KKR i Region Hovedstaden
Medlem af bestyrelserne for C4 og C4 Videncenter

Tidligere formand for Venstre i Hillerød (2004-2006)
Tidligere medlem af Hillerød Venstres bestyrelse (1994-2006)
Tidligere formand for Venstres Ungdom i Hillerød

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s